Søvnvinduet
Søvnråd #12
En af de ting, som oftest glemmes, når man taler om søvn, er, at der ikke nødvendigvis er lighedstegn mellem den tid, man sætter af til at sove, og den tid, man rent faktisk får sovet. Dels tager det i langt de fleste tilfælde noget tid at falde i søvn, dels er det ganske normalt at vågne i løbet af natten og ligge vågen en kortere stund, indtil man falder i søvn igen. Vil man sørge for, at man får tilstrækkelig søvn, handler det således om, at sørge for, at man har tilstrækkelig tid til både at sove ind og få nok søvn, selvom søvnen forstyrres af enkelte perioder med vågenhed.
Inden for søvnforskningen omtaler man gerne om den tid, man har mulighed for at sove, som søvnvinduet. Jo sværere det er at falde i søvn – at gå ind gennem søvnens “hoveddør”, så at sige – jo vigtigere er det, at man holder dette søvnvindue på klem. Det vil sige, at man sørger for, at der er tid nok til, at man kan ligge og langsomt døse hen, uden straks at skulle bekymre sig for, om man nu også har tid til at få sovet nok, når indsovningen tager så længe, som den gør.
Søvnvinduet kan hjælpe med at forklare, hvad forskellen er på søvnmangel og søvnløshed. Hvor søvnmangel ganske enkelt betegner det, at man ikke får sovet nok, og derfor er træt eller mangler energi, er søvnløshed kendetegnet ved, at man har svært ved at sove, uafhængigt af hvor meget tid man sætter af til søvn. For at kvalificere sig til en diagnose for søvnløshed kræver det, at denne manglende evne til at falde i søvn står på over længere tid. Lider man af udpræget søvnløshed, er det sjældent nok blot at følge søvnråd i stil med dem, jeg har gengivet her. Det kan i stedet anbefales at søge professionel hjælp.
Mangelfuld søvn handler dog som oftest om de forhold, vi giver os selv for at sove. Her kan det betale sig at prøve de her gengivne tips og tricks igennem og forsøge at finde ud af, hvad der virker bedst for en selv.
Mangelfuld søvn kan imidlertid ofte også være fremkaldt af ydre forhold, man måske ikke selv er herre over. Det er derfor ikke gjort med tips og tricks til at forbedre sin egen søvn, hvis man ikke tager disse forhold med i betragtning. Man kan i den sammenhæng godt være bekymret for, om vi som samfund er gode nok til at tage hånd om hinandens søvn.
Når vi tvinges til uhensigtsmæssige eller blot skiftende søvnmønstre som følge af arbejde eller lignende, rammer det os ikke kun som individer i form af dårlig søvnkvalitet. Det bliver også et samfundsproblem. Ingen er tjent med, at vi ikke får sovet nok. Det er en illusion, at der er nogen gevinst vundet ved at forsøge at nedsætte sit eget eller andres søvnbehov. Tværtimod går det ud over alle, hvis vi er trætte og ukoncentrerede og dermed også begår flere fejl og i det hele taget fungerer dårligere i vores hverdag.
Vi kommer ikke uden om, at der findes masser af situationer, hvor det kan være svært at tage hensynet til individuelle søvnmønstre. Der er arbejdsområder, hvor nathold, skiftearbejde og døgnvagter er en simpel nødvendighed. I disse tilfælde må man sørge for at tage ekstra hensyn til, at medarbejderne kan gøre op for det pres, man ligger på deres døgnrytme.
Når det så er sagt, så er det langtfra alle situationer, hvor vi tvinges til at være længere oppe, end vi egentlig har lyst til, eller vågne tidligere end kroppen og hjernen har det godt med, som er strengt påkrævede. Her kunne man godt ønske, at vi som samfund kunne blive bedre til at tage hensyn til vores vigtige, men også skrøbelige, søvn.