Myten om 8 timers søvn
Hvor længe skal jeg sove? #1
Den anbefalede søvnlængde for voksne mennesker ligger på 7 til 9 timer, i hvert fald indtil pensionsalderen (omkring 65 år og derover). Det stemmer umiddelbart udmærket overens med en udbredt forestilling om, at den optimale søvnlængde må være 8 timer eller en tredjedel af døgnet. Vi mennesker elsker jo som bekendt at sætte alting i system. Men selvom der er en nogenlunde overensstemmelse mellem de 8 timer og den generelle anbefaling, hvad angår søvnlængde, har forestillingen om de 8 timers søvn faktisk en helt anden oprindelse.
I begyndelsen af 1900-tallet førte fagforeninger verden over en omfattende faglig kamp for at få indført en 8-timers arbejdsdag. På daværende tidspunkt ville det være ensbetydende med en kraftig reduktion af arbejdstiden for langt de fleste arbejdere. Til dette formål fik man fremstillet paroler med “8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile”. Forestillingen om de 8 timers søvn stammer altså ikke fra søvnforskningen eller fra videnskaben bag vores søvnbehov, men derimod fra den internationale arbejdskamp – og i dansk sammenhæng primært fra en socialdemokratisk drevet propagandakampagne for kortere arbejdstid.
Selvom forestillingen om det tredelte døgn, hvor vi sover en tredjedel, arbejder en tredjedel og har den sidste tredjedel til overs til fornøjelse og alt det andet, vi skal nå, er dejligt intuitiv, stemmer den heller ikke længere overens med vores moderne arbejdsliv. Selvom tanken om, at der skulle være noget særligt naturligt ved en 8-timers arbejdsdag, stadig lever videre, arbejder de fleste af os i dag kun 5 af ugens 7 dage eller i alt 37 ud af ugens 168 timer, dvs. kun lidt mere end en femtedel af vores voksne liv. Ja, endda væsentligt mindre end det, når man også trækker ferier og fridage fra.
Der er altså intet magisk ved tallet 8, uanset om man taler om længden af vores nattesøvn eller vores arbejdsdag.
Selvom forestillingen om 8 timers søvn som det optimale har en helt anden oprindelse end andre anbefalinger omkring søvnlængde, kan man argumentere for, at den fungerer som en udmærket tommelfingerregel. Sover man 8 timer, rammer man jo trods alt lige midt i de 7 til 9 timer, som også anbefales af Sundhedsstyrelsen.
Sandheden er imidlertid den, at så længe man fungerer fint med kun f.eks. 7 timers søvn, er det tvivlsomt, om man vil få noget ud af at sove længere. Holder man hårdnakket fast i en forestilling om, at 8 timer – og hverken 7 eller 9 – er det optimale, risikerer man altså at skabe problemer, hvor der faktisk slet ingen er.
Dette ser man faktisk eksempler på, særligt i den internationalt udbredte beklagelse over, at vi befinder os i en søvnmangelepidemi, hvor vi sover mindre og mindre. Dette har bl.a. i de senere år været udbredt i flere amerikanske medier, hvor også myten om de 8 timers søvn ofte går igen.
Ser man på de seneste pålidelige tal fra både USA og Europa, synes der imidlertid ikke at være tegn på stigende søvnmangel. Tværtimod har flere studier påvist en svag stigning i søvnlængden over de seneste årtier, dvs. omtrent fra årtusindskiftet til i dag. Der er heller ikke meget, som tyder på, at den øgede brug af skærme, dvs. telefoner, computere og tablets, er gået ud over søvnen, i hvert fald ikke søvnlængden. Tværtimod rapporterer flere, at de prioriterer deres søvn frem for andre adspredelser.
Forestillinger om, at søvnen generelt har lidt skade af den teknologiske udvikling, ser dermed ud til generelt at være overdrevne. Danmark hører i øvrigt til blandt de lande i Europa, hvor indbyggerne i gennemsnit får mest søvn, ca. 7 timer og 50 minutter, dvs. ikke langt fra de mytiske 8 timer. Vi står til gengæld også tidligere op end de fleste andre europæere.
Noget kunne dermed tyde på, at vi faktisk sover mere eller mindre lige så meget, som vi altid har gjort – og at vi intet opnår ved at stå fast på, at alle skal sove 8 timer hver nat, hvis de i øvrigt fungerer normalt i hverdagen.
Selvom der altså ikke er noget magisk ved tallet 8, når det gælder søvn, er det dog ikke desto mindre tankevækkende, at forestillingen om de saliggørende 8 timers søvn netop stammer fra en faglig arbejdskamp. Det er jo ofte netop vores arbejdsforhold, der forhindrer os i at få en velsignet og effektiv nattesøvn.
Undersøgelser fra USA har således vist, at selvom der ikke synes at være noget større fald i den gennemsnitlige søvnlængde, kan der ikke desto mindre påvises en stigning i antallet af personer, der sover mindre end de anbefalede 7 timers søvn hver nat. Dette er særligt udtalt blandt personer, der arbejder inden for sundhedsvæsen, militær, produktion eller transportsektoren, dvs. sektorer som er notoriske for skiftende nattevagter, skiftende arbejdstider og lignende udfordringer for et velfungerende søvnmønster.
Her er kampen for arbejdsforhold, der bedre kan forenes med et velfungerende familieliv såvel som en stabil og tilstrækkelig søvn, tilsyneladende endnu ikke slut.
Læs også: Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvnlængde (alle aldersgrupper).
Referencer:
Marshall NS, Lallukka T (2018) Sleep pirates – are we really living through a sleep deprivation epidemic and what’s stealing our sleep? European Journal of Public Health 28: 394–395.
Basner M, Dinges DF (2018) Sleep duration in the United States 2003–2016: first signs of success in the fight against sleep deficiency? Sleep 41: zsy012.
Leech JA (2017) Changes in Sleep Duration and Recreational Screen Time Among Canadians, 1998-2010. Journal of Sleep Research 26: 202-209.
Khubchandani J, Price JH (2020) Short Sleep Duration in Working American Adults, 2010-2018. Journal of Community Health 45: 219-227.